Det kommende bo- og udviklingstilbud for fysisk og mentalt handicappede unge og voksne i Fårevejle havde onsdag aften, inviteret til informations aften om jobmulighederne på Kirkebo.
Den invitation havde omkring 300 mennesker taget til sig og fyldte den tidligere festsal til randen. En hel del måtte nøjes med en ståplads langs væggene eller i indgangspartiet.
– Det er jo helt vildt og meget overvældende, gentog de to iværksættere Mette Holst og Sisse Novrman flere gange og præsenterede sig selv som »de to tossede mødre«.
Allerede en halv time inden aftenens program gik i gang ankom de første, og snart var ikke alene Kirkebos egen parkeringsplads fyldt op, men også småvejene omkring kirken og de nærmeste parkeringspladser.
– Sikke et flot initiativ. I samler jo hele Odsherred, som en af aftenens tilhørere udtrykte det, da hun ankom.
Siden overtagelsen af det tidligere Fårevejle Golf Hotel i oktober sidste år, er makkerparret og Mette Holst, godt på vej til at skabe nyt liv i de gamle bygninger i Fårevejle Kirkeby.
Forventningen og håbet er, at de to kvinder får godkendelsen fra Tilsyn Øst i hus til maj.