At spille solokoncert kan sammenlignes med at læse et digt op, udtrykke sine følelser og skabe en stemning. Sådan beskriver den 18-årige klassiske sologuitarist, William Damgaard Knudsen, det er at sidde helt alene på en scene med sin guitar i favnen foran et publikum.
– Når en musiker træder op på scenen, samles opmærksomheden om ham, der skabes kontakt mellem ham og publikum, og der opstår en stemning, som er forskellig fra gang til gang. Derfor er det spændende at opleve, hvad der sker, når en solomusiker skaber et musikalsk rum og stemning til en koncert, forklarer William Damgaard Knudsen.
Med kurs mod konservatoriet
Efter en årrække på Næstved Musikskole går han nu på MGK Sjælland – Musikalsk Grundkursus – i Køge for unge, talentfulde musikere. MGK er et tre-årigt overbygningskursus knyttet til en musikskole. Ansøgere skal bestå en optagelsesprøve for at komme ind, og mange af eleverne har et mål om at komme på musikkonservatorium bagefter.
På musikskolen i Næstved blev William Damgaard Knudsen undervist af en dygtig og inspirerende lærer, Jens Olsen, og han blev bidt af at spille klassisk guitar. Da han var 13, boede han i Canada med sin familie i et halvt år og udviklede sit guitarspil endnu mere.
– Jeg kunne se en mening med at øve mig, for det gjorde mig bedre, og jeg begyndte for alvor at spille rigtigt. De andre på mit musikhold var ikke så øvede og spillede slet ikke så godt som mig, fortæller William Damgaard Knudsen, som også fik smag for at spille koncerter i Canada for de andre elever og for deres forældre.
– I starten var jeg nervøs og rystede før en koncert, og jeg tænkte; jeg skal hjem at øve mig. Men jeg var også overbevist om, at jeg kunne lære det. Efter koncerterne sagde folk til mig, at musikken var smuk, og at de var blevet rørt. Jeg blev jeg også selv rørt af at spille for publikum, fortæller William Damgaard Knudsen.
Bedre end computerspil
– Da jeg kom hjem fra Canada, spillede drenge på min alder rigtig meget computerspil og Playstation, men jeg tror, at jeg oplevede mere end dem. Jeg havde lært at arbejde koncentreret med noget og kunne se, at det gjorde mig bedre, forklarer William Damgaard Knudsen.
Hans forældre fik ham i gang med at spille musik på musikskolen, fra han var ni år gammel. Hans far spillede guitar i et reggaeband, og hans mor spillede klarinet.
– For dem var det vigtigt, at jeg spillede et instrument. Det ville give mig struktur og koncentration, og jeg ville udvikle mig kreativt, siger William Damgaard Knudsen, som gik over til at spille basguitar, når guitarspillet indimellem kedede ham.
Da han gik i 1. g på musiklinjen på Næstved Gymnasium kom han ind på MGK og går nu på MGK og gymnasiet samtidig.
– MGK er benhårdt. Man øver sig meget for at være forberedt til undervisningen og til koncerter og har prøver sammen. Det er et konstant opgør med sig selv. Men jeg meget glad og taknemmelig for at gå på MGK. Det er et vildt fedt sted at være, selvom der er meget at lave, forklarer den unge solist, som drømmer om at komme på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Magisk udendørs koncert
Hans hårde slid har båret frugt. Trods sin unge alder har han allerede modtaget tre legater: Linjekonvalfondens Legat i 2022 på 15.000 kr. og Statens Kunstfonds Drømmestipendie to år i træk på i alt 20.000 kr. Pengene har han bl.a. brugt på at tage på guitarkursus i Spanien, hvor han havde sit livs mest magiske koncertoplevelse:
– Det var en udendørskoncert en smuk aften ved en borgruin. Solen gik ned, jeg sad helt alene i højt græs. Mens jeg spillede, skinnede solen mig lige øjnene, og folk gispede: “Åh”. Det var en fantastisk koncert og en meget smuk aften, fortæller han.
Spiller på køkkenvask
Han er blevet undervist af og har været til MasterClass hos Frederik Munk Larsen, som underviser på Aarhus konservatorium. De er begge glade for samtidsmusik. I moderne musik er kontakten mellem publikum og musikere mere interaktiv, end når en pianist spiller alene på en scene. På MGK spiller William Damgaard Knudsen i et moderne band, som udover klassiske instrumenter bruger stålvaske og kobberrør til at skabe anderledes lyde. Stykket er komponeret af MGK-eleven Jonas Wiinblad Schmidt. De to arbejder sammen og har mere ny musik på vej.
– Når vi spiller på stålvaske og kobberrør sker der noget andet, end hvis vi spiller Bethoven og barokmusik. Publikum kan f.eks. finde på at grine ad de anderledes lyde, når vi spiller samtidsmusik, forklarer han.
Han synes, det er spændende at kombinere f.eks. teater med musik, som er komponeret til teaterstykket. Eller musik komponeret til installationskunst med lysbilleder og video. Han har selv komponeret et lille stykke til sin kærestes kunstvideo.
– Det er selvfølgelig min drøm at leve af musik. Om det bliver ved at undervise på en musikskole eller turnere verden rundt, må tiden vise, siger han.
Lørdag den 11. marts spiller han koncert på Næstved Bibliotek i en duo sammen med sin MGK-studiekammerat Vera Stæhr på blokfløjte. De spiller barokmusik af bl.a. Villa-Lobos; Fernando Sor og Tárrega.
