Vold på bytur

En 27-årig mand fra Støvring er sigtet for vold efter en uoverensstemmelse med en 16-årig ung fyr i Ramsherred klokken 23.13 torsdag aften. Den 27-årige påtalte, at den 16-årige var kravlet op på en lift. Det førte til et skænderi mellem de to parter, hvorefter den 27-årige nikkede den 16-årige en skalle og tildelte ham flere slag – dog uden alvorlige skader til følge. Den 27-årige blev anholdt og sigtet for vold.