Video og billeder: Flying Superkids gav publikum noget at klappe af

Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER

Der var lagt op til fest, da Flying Superkids indtog Arena Næstved søndag eftermiddag. De talentfulde og dygtige unge århusianere forvandlede skolens ellers kedelige gymnastikøvelser til et sejt sceneshow, badet i lys og tilsat dunkende rytmer og muntre sange.

Med både hulahopringe, breakdance, vilde balanceevner og trippel-saltoer tog de 55 artister arenaens gæster med storm. Der blev gnasket popcorn og jublet vildt gennem det to timer lange show.