Tre spillemænd i Næstelsø Kirke

Harmonikavirtuosen Bruno Jensen står i centrum for den festlige trio »Bruno med flere« der spiller under gudstjenesten på søndag.
Harmonikavirtuosen Bruno Jensen står i centrum for den festlige trio »Bruno med flere« der spiller under gudstjenesten på søndag.

Næstelsø // Søndag 16. marts klokken 10.30 er der spillemandsmusik til gudstjenesten i Næstelsø Kirke. Man har inviteret trioen »Bruno med flere« til at komme og spille til en festlig og glad gudstjeneste, hvor begge pastoratets præster medvirker.

»Bruno med flere« består af Sigvard Holm, bas og sang, Lars-Ole Nielsen, violin, banjo, sav, mandolin og sang, og Bruno Jensen, harmonika. Gruppens repertoire er danske, svenske, engelske og irske viser og sange. Derudover vil der være masser af fællessang.

Som præludium til gudstjenesten vil spillemændene spille »Gånglåt fra Âppelbo«. Som postludium vil de spille »Forsbergs Polka«. Undervejs vil Sigvard Holm synge et par sange af Lisbeth Smedegaard Andersen. Mogenstrup og Næstelsø kirkers kor vil desuden synge klassikeren »This a Little light of mine«.

Efter gudstjenesten vil der være en frokost, hvor spillemændene også vil underholde. Denne del koster 50 kroner, som man kan tilmelde sig ved henvendelse til sognepræst Helene Hansen på telefon 21 46 13 30.