Skidt resultat på Slagelsevej: 58 kørte for stærkt

Der bliver trykket for hårdt med den der højrefod. Genrefoto: Lars Sandager Ramlow
Der bliver trykket for hårdt med den der højrefod. Genrefoto: Lars Sandager Ramlow

Politiet var igen på gaden for at tjekke, om der blev kørt for hurtigt – og det blev der.

Især på Slagelsevej gik det for stærkt.

Onsdag mellem kl. 10.38 og 12.10 blev der målt 318 bilister, og der var 58, der havde alt for travlt. Det resulterede i 11 klip og en betinget frakendelse.

89 km/t var toppen i en 50 km/t-zone

Helt så galt stod det ikke til på Broksøvej i Spragelse. Der var bestilt en fartkontrol, og politiet var på adressen mellem kl. 15 og 19.20 onsdag.

Det er en 80 km/t-zone, og der blev tjekket 120 bilister og tre kørte for stærkt. Den hurtigste var oppe på 105 km/t.