Tennis: Christian Sigsgaard fra Næstved og Snekkersten-drengen August Holmgren vandt fredag aften doublerækken ved denne uges 25.000 dollars-turnering Internationaux de Tennis Saint-Dizier i Frankrig efter en sikker finalesejr i to sæt over det spansk/kinesiske par Jorda Sanchis og Te Rigele.
Det syd-/nordsjællandske makkerpar var aldrig i problemer i opgøret, de vandt overbevisende 6-2, 6-3.
Dermed fik 26-årige Christian Sigsgaard og 24-årige August Holmgren tilføjet deres anden doubletitel til CV’et på bare to uger.
Sidste uge gik duoen nemlig ligeledes hele vejen i en tilsvarende 25.000 dollars-turnering i Frankrig.