En opmærksom nabo bemærkede tirsdag aften flammerne i et hus på Vindsmindevej i Næstelsø ved Næstved og kom en ældre kvinde til undsætning. Han fik en 70-årige kvinde hevet ud af det brændende hus. Det oplyser Media Næstved. Kvinden blev efterfølgende kørt til observation for røgforgiftning.
Stuehuset brændte stort set helt ned og en anden længe på den 4-længede gård tog også skade. Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fik meldingen klokken 19.15.
– Det er formentlig tale om en tabt glød fra en brændende cigaret, der er årsag til branden, siger vagtchefen.
Den omfattende brand gav arbejde til brandfolk fra både Næstved og Faxe. Ejendommen ligger for enden af en 1700 meter lang markvej, og det gav udfordringer for brandmandskabet, som med tankvogne skulle transportere vandet frem til den brændende ejendom.