Polsk maler smides ud af Danmark

Foto: Jens Wollesen, Bjarke Skov
De polske myndigheder har udsendt en europæisk arrestordre på den 36-årige maler.Foto: Jens Wollesen
De polske myndigheder har udsendt en europæisk arrestordre på den 36-årige maler.Foto: Jens Wollesen

Manden, der i retten forklarede, at han er uddannet maler, havde nemlig andet i bagagen end bare pensler og spande med maling, da han kom til Danmark tilbage i 2015.

På sit generalieblad havde manden også tre polske fængselsdomme, som han kun til dels har afsonet. De kun delvist afsonede domme ligger nu til grund for, at de polske myndigheder via en europæisk arrestordre har krævet at få manden udleveret for at afsone resten af straffen.

Den 36-årige var mødt frem i retten iført gråt træningstøj og forklarede via sin tolk, at han var prøveløsladt i Polen, så han kunne passe sin syge datter.

Meget pasning af datteren er det dog ikke blevet til for den 36-årige, der i sin søgen efter arbejde rykkede teltpælene op og tog til Danmark. Efter at have boet et par år i København slog han sig ned i Fuglebjerg, hvor han startede eget malerfirma.

Manden fortalte desuden, at hans datter fortsat opholder sig i Polen, hvor hun bor hos sin farmor.

Den polske mand kærede rettens afgørelse til Landsretten.