
Der er klar politisk støtte til initiativet for at etablere et sundhedshus i Tappernøje/Brøderup. Det fortæller borgmester Carsten Rasmussen (S) og formand for Sundheds- og Psykiatriudvalget Kirsten Devantier (V).
– Kommunen er positiv. Det er meget positivt, at de vil udnytte det og forbedre det, siger Carsten Rasmussen.
Han fortæller, at kommunen allerede har en udgift på omkring 500.000 kroner i tomgangshusleje, som blev overtaget fra den gamle Fladså Kommune.
Det har ikke været muligt at udleje huset, så det er en god forretning for Næstved Kommune, hvis det kommer nyt liv i huset. Derfor er man også med på, at kommunen kan ende med at købe huset
Også Kirsten Devantier er glad for projektet og bakker op om et køb. Hun vil gerne understøtte og være behjælpelig, men det må være op til initiativtagerne at gøre sig lækre overfor eventuelle lejere, mener hun.
– De er meget aktive, og det er godt. Det er et dejligt hus, men der skal lidt mere til, siger hun.
Carsten Rasmussen har sat sagen i gang, og der bliver søgt hos Landsbyggefonden, om man må tage bygningen ud til andet en bolig.
Bliver det godkendt, skal det dog også godkendes i ministeriet.