Plejemor dømt for at tvangsfodre lille pige

En 54-årig kvinde er fundet skyldig i ulovlig tvang og trusler mod sin plejedatter. Det begyndte i 2015 mod den i dag 12-årige pige.

Retten i Næstved dømte i to forhold og frikendte i to andre.

Foto: Anders Ole Olsen
<p>Fem gange i en periode fra 2015 til 2020 blev en i dag 12-årig pige af sin plejemor tvunget til at spise sin mad, idet den 54-årige kvinde stak to fingre i munden på plejedatteren og dermed tvang maden ned i halsen på hende. Det fik pigen til at kaste maden op, hvorefter plejemoren tvang hende til at spise den igen.</p>