Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris' Venner, har udgivet sit årsskrift for 2019. Artiklerne i årsskriftet dækker en lang periode fra 900-tallet og frem til nutiden.
Årsskriftet indeholder seks artikler med emner om andelsbevægelsen, handelen med dagligvarer og foderstoffer, kirkeklokker, præster, skolegang og omsorgen for de ældre.
Foreningen Borupris´ Venner blev stiftet i maj 1990. Først i 1978 begyndte foreningen at optage medlemmer og udgive årsskrift. I dag har Borupris´ Venner til formål at medvirke til at afdække og udbrede kendskabet til lokalhistorien på Fuglebjergegnen med særligt fokus på middelalderlandsbyen Borupris og området omkring.
Carsten Egø Nielsen skrev i 2018 om de mange brugsforeninger, som lå ud over hele den tidligere Fuglebjerg Kommune, og i år har han med bistand fra nuværende brugsuddeler Flemming Jensen skrevet om SuperBrugsen i Fuglebjerg, der i år fylder 50 år.
Det kan man læse en masse om i årsskriftet, ligesom det er muligt at læse Jørgen Ravns artikel om dannelsen af SAG og foreningens drift. De små brugsforeninger havde ofte en grovvareafdeling med korn og foderstoffer. Disse brugser i det sydvestsjællandske område dannede i 1961, sammen med en række lokale grovvareforeninger, Sydvestsjællands Andels Grovvareforening – SAG – i Dalmose.
Det er også muligt at blive meget klogere på kirkeklokker og deres spændende historie. Flemming Bruun har skrevet en fortælling om kirkeklokker i almindelighed og om klokkerne i områdets ti kirker. Han har været rundt i samtlige ti kirketårne for at fotografere klokkerne.
Årsskriftets serie med præstehistorier fortsætter. Denne gang handler det om præster i Kvislemark og Fyrendal. Artiklen er skrevet af formand for Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris´ Venner, Bertel Hansen.
Man kan læse om præst Povl Jensen Kolding, som senere blev sognepræst og forstander på Herlufsholm. Man kan også læse om Frederik Klyne, der måtte se sin præstegård inddraget under herregårdens jord og blev »forvist« til Kvislemark. Og Didrik Grubbe, der var borgerligt født, men blev gift med en adelig kvinde og endte som godsejer.
Der bruges også spalteplads på Mads Holm, der gerådede i strid med degnen, Peter Guillamore Hansen, som var født i Ostindien og søn af en dansk koloniembedsmand samt Aage Lambert-Jensen, som eftertiden kan roses for at have skrevet utallige artikler med egnshistorisk indhold.
Tidligere lærer og skoleinspektør Bent Heegaard Petersen skriver om sin skolegang i Tornemark og på Hindholm Kost- og Realskole i årene 1941 til 1951. Det er en åbenhjertig beretning om mobning og ordblindhed, som man dengang ikke gjorde noget for at bekæmpe eller afhjælpe.
Det er også beretningen om, at man på trods af ordblindhed godt kan gennemføre en læreruddannelse med et godt resultat og blive både lærer og skoleinspektør.
I 1919 opførte man et topmoderne alderdomshjem i Fuglebjerg. Der var opstået en forståelse for, at de ældre, som ikke kunne klare sig selv, også skulle leve under ordentlige forhold og ikke forvises til fattiggården eller, måske endnu værre, udliciteres til forsørgelse hos den familie, som kunne gøre det billigst.
Bertel Hansen skriver om, hvordan fire kommuner sammen byggede og drev et fælles alderdomshjem. Det blev i 1977 afløst af Fuglebjerg Plejehjem, som i dag hedder »Fugleparken«. Bygningen blev samme år revet ned.
Årsskriftet uddeles til foreningens medlemmer, og andre interesserede kan købe årsskriftet for 200 kroner hos foreningens formand Bertel Hansen.
