Ny erhvervsmægler vil give tilbage til byen

Erhvervsmægler: Københavnerfirmaet STAD Erhverv opruster med kontor i Næstved. Planen er at tale området op og lokke flere investorer til Sydsjælland.

Næstved: Investorer med tanke for byggeprojekter i provinsen kan godt rette blikket mod Næstved. I hvert fald hvis det står til københavnerfirmaet STAD Erhverv, som netop har etableret sig i Vinhusgade i hjertet af byen. Herfra er det planen at sætte gang i flere store byggeprojekter på Sydsjælland, som skal give positivt afkast for investorerne.