
RINGSTED: Så er det ved at være tid til årets store loppe- og kræmmermarked i Ringsted Kongrescenter. Det holdes nemlig 6. og 7. marts. Markedet arrangeres i samarbejde mellem Ringsted Fodboldsponsor Forening og Ringsted Kongrescenter, og de forventer hen ved 100 stadeholdere med boder på de mere end 1000 kvadratmeter i Kongrescentret.
Det årligt tilbagevendende loppe- og kræmmermarked udvides i år med et stort børne loppemarked på første sal. Der er plads til 37 børn, som ønsker at sælge ud af deres gamle legetøj, hobbyartikler med mere. En stadeplads (to gange to meter inklusive et bord) er gratis til børneloppemarkedet – man skal blot være under 14 år.
Bestilling skal ske til Ringsted Kongrescenter, Steen Iversen, sti ringsted.dk eller telefon 57 62 66 23 senest 26. februar. Stadeplads til det store loppe- og kræmmermarked skal ske direkte til Ringsted Fodboldsponsor Forening ved Jørn Nybo på jnybo mail.tele.dk eller telefon 57 61 06 82.