Nikolaj Coster-Waldau åbner Suså Idrætsnat

Foto: Teitur Jonasson
Premieren af filmen ´Engle og Dæmoner ´ i Imperial biografen i København, de danske skuespillere Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas er med i filmen. Skuespiller Nikolaj Coster-Waldau med frue ankommer til premieren.
Premieren af filmen ´Engle og Dæmoner ´ i Imperial biografen i København, de danske skuespillere Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas er med i filmen. Skuespiller Nikolaj Coster-Waldau med frue ankommer til premieren. Scanpix Danmark

Herlufmagle: Er du fan af skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau, så kan du komme lidt tættere på dit idol fredag aften.

Da skal han nemlig stå for den officielle åbning af Suså Idrætsnat. En aften, hvor de lokale foreninger i Herlufmagle og Glumsø holder åbent hus for at tiltrække flere unge medlemmer.

Nikolaj Coster-Waldau stammer selv fra landsbyen Tybjerg lidt udenfor Herlufmagle, og gik i sin barndom og ungdom til fodbold, volley og skydning.

Og fredag aften har han tænkt sig at aflægge skytteforeningen et visit for at finde ud af, om han stadig er en habil skytte.