Kommune ramt af massivt hackerangreb: Har mistet over en kvart million kroner

Ved at hacke en medarbejders kommunale mailkonto er det lykkedes hackere at svindle sig til 277.000 kroner ved at sende falske fakturaer til økonomiafdelingen i Næstved Kommune. Sagen er politianmeldt og samtlige kommunens 6.500 ansatte er blevet bedt om at skifte deres passwords.

Næstved Kommune er blevet snydt for 277.000 kroner på baggrund af tre emails med falske fakturaer. Foto: Jens Wollesen

Næstved Kommune er blevet snydt for 277.000 kroner på baggrund af tre emails med falske fakturaer. Foto: Jens Wollesen

Foto: Jens Wollesen

En eller flere hackere har svindlet sig til adgang til en medarbejder i Næstved Kommunes mailkonto og har på den måde været i stand til at udgive sig for at være den pågældende medarbejder på mail. Herefter har hackeren sendt falske fakturaer fra medarbejderens mail til institutionens økonomimedarbejder, som har sendt dem videre til den centrale økonomiafdeling i Næstved Kommune, hvorfra pengene er blevet udbetalt til en konto i udlandet.