Klar til etapestart i Danmarks største etapeløb

Foto: Mik
Cykelløbet Danmark Rundt kommer endelig til Næstved og Karrebæksminde, hvor starten gar søndag klokken 12.
  Foto: Mik
Cykelløbet Danmark Rundt kommer endelig til Næstved og Karrebæksminde, hvor starten gar søndag klokken 12. Foto: Mik Foto: Christian Mikkelsen [Mik]

For femte gang lægger Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt, vejen forbi Næstved. Den tredje august går starten fra Havnegade ved den fritlagte Suså, og er du tilskuer og vil kigge med, er der masser af plads i startområdet på Bredstræde P-plads.

Her vil løbets ryttere præsenteres og indskrives, før starten går klokken 12.55. Det er også her, rytterne varmer op og gør sig klar til dagens etape, så der er fin mulighed for at suge cykelløbsstemningen til sig.

I alt 120 professionelle cykelryttere vil befinde sig i startområdet. Det er borgmester Carsten Rasmussen, der står klar med startpistolen lidt i 13, og han glæder sig til, at sende rytterne afsted.

– Det er en gave for byen at lægge rammer til sådan en stor begivenhed. På den måde får vi sat Næstved på landkortet, og jeg håber opmærksomheden omkring løbet er med til at inspirere endnu flere af kommunens borgere til at udforske vores cykelruter, lyder det fra borgmesteren, der selv er stor cykelentusiast.

Det første stykke af etapen er en såkaldt 'neutraliseret start', hvor rytterne kører i roligt tempo. På Appernæs Bygade lige før Gavnøvej går så den 'skarpe start', hvor rytterne for alvor træder til.

For to år siden var der også etapestart i Næstved Kommune. Her blev rytterne sendt afsted på femte og sidste etape fra Karrebæksminde til Frederiksberg.

Ligesom dengang vil Næstved Kommune den tredje august være stærkt repræsenteret ved startområdet. Blandt andet vil en Mærk Næstved-stand dele klappehænder ud til tilskuerne, så stemningen bliver helt i top.