Ingen tilskadekomne trods voldsomt uheld

Personbilen var temmelig molesteret efter ulykken, og det var et under, at ingen kom noget til.
Personbilen var temmelig molesteret efter ulykken, og det var et under, at ingen kom noget til.

En af Movias gule busser og en personbil med børn i kom mandag ved 14.30-tiden i ubehagelig og voldsom nærkontakt midt i Vallensved, vest for Næstved.

Hele den ene side på personbilen blev voldsomt skadet, mens bussen slap med mindre skrammer. Trafikken gennem landsbyen gik helt i stå, indtil buschaufføren og den uheldige bilist havde udvekslet kontaktoplysninger og derefter fået bragt køretøjerne ind ti l siden.

Årsagen til ulykken er ukendt, og da der nærmest mirakuløst ikke var nogle tilskadekomne i hverken bil eller bus, blev politiet ikke bragt ind i sagen. Den ender dermed med at blive løst mellem de to chaufførers forsikringsselskaber.