Hos slagteren i SuperBrugsen er der så meget kød, at det ligger i stakke. Det er fredag, og svinesiderne fra kølerummet skal konverteres til ribbenssteg, stegeflæsk og kogeflæsk.
At det i en tænkt fremtid kunne ske med hjælp fra enzymet thrombin, ligger dog slagtermester Jimmi Falk Jensen meget fjernt.
– Jeg kan se mulighederne for industrien, men her har vi ikke noget at bruge det til, erklærer Jimmi Falk Jensen.
For selvom slagter-afdelingen i SuperBrugsen i Fensmark er landets allermest omsættende indenfor Coop, så er der langt fra forholdene her til de store industri-slagterier.
– Hvis vi har små stykker til overs, så sælger vi såmænd bare nogle mindre bøffer, eller vi bruger kødet til fars eller pølser, forklarer Jimmi Falk Jensen.
Og sådan har han tænkt sig, at det skal blive ved med at være. Også hvis det engang bliver tilladt at bruge thrombin – populært kaldet kødklister – i kødprodukter i EU.
Puslespil
Enzymet thrombin forekommer naturligt i svine- og oksekød, og får normalt blodet til at størkne. I et slagteri kunne det bruges til at samle mindre stykker kød til bøffer. Lidt som et puslespil, hvor thrombin så fungerer som lim. Deraf navnet kødklister.
– Når vi laver pølser eller rullepølser, så bruger vi gelatine til at holde sammen på kødet. Så vi kan heller ikke se noget behov for at bruge thrombin her, tilføjer Jimmi Falk Jensen.
Han bakkes op af Coop, der fra centralt hold siger nej-tak til kødklister.
– Jeg synes, idéen om thrombin i kød er utiltalende, siger kvalitetschef i Coop, Karen Frøid.
Folketingets fødevareudvalg kunne fredag ikke støtte regeringens forslag om at lovliggøre brugen af thrombin i kød.
