Golfbane hærget for 100.000 kroner

Der blev smadret golfvogne og udstyr for omkring 100.000 kroner, da hærværksmænd, som indtil videre er ukendte, hærgede Næstved Golfbane i Stensbæksholm. Golfklubben anmeldte lørdag formiddag, at tre af klubbens golfvogne i løbet af den foregående nat havde været brugt til ræs ud over golfbanerne, og at der var ødelagt både træer, buske og stænger i den forbindelse. Skærme og frontvindue er smadret på golfvognene og både styretøj og undervogn er formentlig også ødelagt.