– I skal passe på med at skrive så langt.
Vi er nogle her, der ikke så sjældent hører redaktør Mogens Lorentzen sukke, når han endnu en gang har fundet en meget lang artikel.
Men den slags reservationer havde man ikke i »de gode gamle dage«. Næstved Tidende var fyldt med gigantiske artikler, der strakte sig over flere sider – næsten uden billeder og illustrationer.
Den går ikke i dag. Mantraet er korte historier og store og flere billeder. Det er en ting, der har ændret sig, siden C.V. Petersen for præcis 150 år siden i dag – 6. juli 1866 – udgav den første avis under navnet Nestved Tidende. (Det var med 'e' i den første tid, red.). Mange andre ting har ikke ændret sig.
Nederlaget til »tyskerne«i 1864 har fået skyld for meget, men også æren for en del.
Hvad ud af tabes, skal indad vindes. Det danske trods, der skabte det moderne Danmark, Dalgas' arbejde på heden og måske Næstveds avis.
Junigrundloven fra 1849 var efter fleres mening en medvirkende årsag til krigsudbruddet, og mange konservative og nationalliberale mente efterfølgende, at grundloven var gået for vidt. Der var for mange frihedsrettigheder, og de to partier, Højre og De Nationalliberale, ville i 1866 rulle nogle af den gamle grundlovs bestemmelser tilbage.
Bondestanden – kaldet Bondevennerne – og en gryende arbejderbevægelse kæmpede imod. Det er i dette lys, man skal se den første udgave af Nestved Tidende, der udkom fredag 6. juli 1866, og bogtrykker C.V. Petersens ønske om at bryde Højres publicistiske monopol i Næstved og resten af Sydsjælland. Derfor blev avisen kaldt en protestavis.
Han havde selv arbejdet på den konservative Næstved Avis som typograf, men var blevet fyret for at udtrykke holdninger, der var i opposition til avisen. Han blev dog senere genansat, men fik sin egen bogtrykkervirksomhed og med tiden sin egen avis.
C.V. Petersen fik støtte blandt de lokale, og han fik samlet 405 rigsdaler ind til at begynde med. Det kostede ca. 67 øre om måneden at holde avisen.
Den nyslåede redaktør fik ret i sine forudsigelser. Han kæmpede for almindelig stemmeret, almindelig valgret, folkestyre og folketingsparlamentarisme, men da Grundlovsrevisionen blev vedtaget i rigsdagen 28. juli betød det indskrænkninger i forhold til Junigrundloven.
Han var overbevist om, at det gjaldt om at gøre befolkningen mere vidende, og det skulle gøres med en ny avis.
Kampen fortsatte gennem resten af 1900-tallet til systemskiftet i 1901, da Venstrereformpartiet kom til magten. J.H. Deuntzer blev konseilpræsident, og parlamentarismen i hvert fald af navn blev indført.
C.V. Petersen oprettede og opkøbte en række aviser rundt om i Sydsjælland – Vordingborg, Skælskær, Præstø og flere andre.
Han døde i 1905, hvorefter hans to sønner overtog avisen. I 1917 solgte de avisen til læserne for 400.000 kroner.
Siden er avisen udkommet så godt som dagligt. Det blev en kæmpe stor virksomhed med tiden, og den er i dag det eneste dagblad i byen, der er tilbage fra den gamle firepartipresse.
Med tiden er den journalistiske linje blevet frigjort fra en politisk linje, ofte kaldet omnibusavis, og alle uanset partifarve kan komme til orde i det sidste lokale dagblad.
I slutningen af det 20. århundrede blev Næstved Tidende mere og mere udfordret økonomisk.
I 2002 blev avisen til en morgenavis, og senere samme år skiftede virksomheden navn til Sjællandske Dagblade efter opkøbet af en række dagblade i Syd- og Vestsjælland. I 2005 blev Næstved Tidende og Sjællands Tidende omdøbt til Sjællandske. Efterfølgende kom virksomheden til at hedde Sjællandske Medier, for at vise at virksomheden nu også bestod af tv og radio.
Januar 2008 blev Sjællandske Medier fusioneret med Udgiverselskabet Dagbladet A/S med Torben Dalby Larsen i spidsen, der i dag er både direktør og ansvarshavende chefredaktør.
Dette betød en relancering og et nyt sikkert økonomisk grundlag for avisen, der dog stadig er udfordret af de samme ting, som de fleste andre dagblade er i dag – faldende oplagstal på papiravisen og en til tider famlende tilgang til tidens store udfordring og åbenbaring: Internettet og læsernes forventning om gratis og hurtige nyheder online.
Denne gordiske knude er det ikke lykkedes nogen avis i verdenen at håndtere endegyldigt, og indtil vor tids udgave af Alexander den Store dukker op, vil udviklingen nok fortsætte som nu.
Vi skal passe på ikke at skrive for langt. Vi skal lægge videoer og historier på sn.dk og på Facebook og huske at tweete.
Sjællandske Medier er for alvor blevet flermedial, som man kalder det, og aldrig i avisens historie har så mange læst med i de lokale nyheder som i dag.
Hvordan mon det hele ser ud, når vi fejrer de 175 år?
