Det er problematisk og det er bestemt ikke den bedste måde at varetage barnets tarv.
Så klart udtrykker faglig leder i Næstved Kommunes integrationsteam Rebecca Helqvist sin bekymring i forbindelse med indførelsen af den lave integrationsydelse til nyankomne flygtninge.
Fra første september træder den nye lov i kraft og betyder et markant fald i ydelserne til flygtninge. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil de nye satser give flygtningefamilier en indkomst langt under fattigdomsgrænsen.
Boligmæssigt giver den lave integrationsydelse store udfordringer. For at sætte turbo på indsatsen, har Næstved Kommune for nylig nedsat en taskforce for at finde et rigtigt hjem til flygtninge i midlertidige boliger. Det arbejde er vanskeligt og bliver langt sværere med de nye ydelser, vurderer Rebecca Helqvist.
– Vi har kun fundet cirka to permanente boliger per måned siden januar. Det er gået alt for langtsomt. Derfor har vi nedsat en taskforce og foreløbig har de fundet otte permanente boliger på halvanden måned, siger hun.
Taskforcen skal finde boliger, samle kommunens viden på området og hjælpe flygtningene med de praktiske ting ved indflytning i egen bolig. Det kan være alt fra betaling af indskud til udformning af huslejekontrakten.
– Først når de er på plads i boligen, slipper vores folk dem, siger Rebecca Helqvist.
En enlig flygtning uden børn vil fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp.
En markant forskel, der gør det noget nær umuligt at finde en permanent bolig for kommunens folk, fortæller Rebecca Helqvist. Hun frygter, at de enlige kan komme til at bo i midlertidige boliger i flere år.
– Jeg er bange for, at især de unge uden børn kommer i klemme. Børnefamilierne må klemme sig sammen på mindre plads, men der er trods alt lidt flere penge at rutte med til husleje, siger hun.
