Borgmester: Jeg spiller når du fylder 105

Foto: Jens Wollesen, Mogens Lorentzen

Jeg har ingen opskrift på, hvordan man bliver 100 år. Jeg har levet et helt normalt llv. Som helt ung sejlede jeg fem-seks år, og prøvede lidt at hvert. Jeg har haft et godt liv, og jeg er glad for, at så mange er mødt op for at hilse på mig.

Carl Willy Christensen tog imod gæster i festlokalerne på Obovej i Næstved. Her har han boet i 12 år. Var den første, der flyttede ind i kommunens nybyggede ældreboliger.

Fredag var der fyldt med mennesker og mange flag på første sal. For enden af hovedbordet sad Carl Willy Christensen. Drak sin juleøl og hilste på de mange gæster. Masser af familie – børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn. De sidste har han to af.

Kender borgmesteren

Og blandt gratulanterne var borgmester Carsten Rasmussen. De kender hinanden. For fem år siden spillede Carsten Rasmussen til Carl Willy Christensens 95 års fødselsdag i Toksværd Forsamlingshus.

– Du var lige blevet borgmester, så jeg var spændt på, om du overholdt aftalen. Men det gjorde du, sagde Carl Willy Christensen til Carsten Rasmussen. Der tilbød at spille, når dagens hovedperson fylder 105.

– Så kommer jeg og spiller for dig, sagde borgmesteren, der var iført den officielle kæde. Og i øvrigt kunne fortælle, at det er syvende gang i år, at en Næstved-borger fylder 100 år.