Bon Bon-land i kæmpe brøler: Skadedyr sked på slik til børn

Foto: THOMAS OLSEN
FOTO:THOMAS OLSEN 190916
  9. KLASSERNE I SLAGELSE KOMMUNE ER I BON BON LAND FOR AT L®RE NATURFAG
FOTO:THOMAS OLSEN 190916 9. KLASSERNE I SLAGELSE KOMMUNE ER I BON BON LAND FOR AT L®RE NATURFAG

Selv om Bon Bon-land i forvejen vidste, at skadedyr rendte rundt og sked og pissede på lageret med slik og andre fødevare, så afholdte det dem ikke fra at sælge det til børn.

Virksomheden havde først på ugen tilkaldt skadedyrsfirma der havde opsat ca. 15 fælder, hvori der var fanget mus tirsdag d. 10.september. Virksomheden har været vidne om skadedyr i virksomheden, men har fortsat sin vanlige drift.

Det fremgår af en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, der var på besøg den 19. september i år i en fire timer lang razzia.

Det betød blandt andet, at tre lagerlokaler med mus og efterladenskaber fra mus med det samme blev tvangslukket af fødevaremyndighederne.

På lager Q blev der opbevaret kasser med bland-selv-slik, øvrigt slik, plastkopper og drikke merchandise. På lageret blev der ved siden af porten ind mod lager R, fundet en kasse/levenfælde med 8 døde mus af ældre dato. Heriblandt fuldvokse mus og museunger. I hjørne 2m. fra fælden blev der fundet massiv ansamling af ekskrementer.

De yderst kritisable forhold betyder, at Fødevarestyrelsen har givet forlystelsesparken de hårdest tænkelige sanktioner, der indebærer et forbud, en bøde på 30.000 kroner, en rasende smiley ligesom der er givet to indskærpelser.

Læs hele kontrolrapporten her.

– Der er ingen gæster, der er blevet syge

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar Bon Bon-lands PR-manager, Mette Christina Nielsen, men uden held.

I stedet har hun sendt et statement til avisen.

Her står der blandt andet:

'Vi prioriterer alt sikkerhed inkl. fødevaresikkerhed meget højt i BonBon-Land. Vi konstaterede selv, at vi har haft besøg af mus på en del af vores lager og kontaktede med det samme selv fødevaremyndighederne. Hændelsen skete på en del af vores lager og ikke i vores butikker eller restauranter. Der er ingen gæster, der er blevet syge af mad købt i parken.

Læs resten af Mette Christina Nielsens statement her.