
SORØ: Vil du gerne danse med Soffie Dalsgaard, kendt fra Vild med dans, eller med Glumsø Coupledance? Så har du chancen i Sorø Handicap Forening. Foreningen danser om torsdagen fra klokken 16 til 19 – dog med enkelte undtagelser. Alle kan være med – også gående. Så kom og få en svingom. Ganske uforpligtende.
Der danses i Pedersborg Hallen, Rustkammervej i Sorø
Sorø Handicap Forening står i øvrigt nu klar med et spændende efterårsprogram, hvor der tilbydes mange forskellige former for kørestolsdans og en mulighed for at være med til at udvikle dansen i forskellige retninger. Alle dansearter er på programmet, og man kan danse både i manuel og elektrisk kørestol og som gående dansere.
Sorø Handicap Forening arbejder tæt sammen med Glumsø Coupledance, hvor vi dels har opbygget et show til countrymusik, og dels arbejder på at udvikle specielle coupledance, som kan fænge hos folk, der er interesseret i eksempelvis line- og squaredance.
Ønsker man yderligere information kan man kontakt Jette Panse på telefon 57 83 43 47.