Fugletur ved Ravnstrup Sø

Fugletur ved Ravnstrup Sø

Turledere er frivillige fra arbejdsgruppen ved Ravnstrup Sø, når der søndag 5. februar kl. 15-17 er fugletur ved Ravnstrup Sø.

Når kyndelmisse slår sin knude er der traditionelt meget tyst og stille ved Ravnstrup Sø. Men for nogle år siden opdagedes her en meget sjælden svamp, der kun gror på død elm – Håret Judasøre. Den skyder frem netop om vinteren og lever resten af året som hemmelighedsfuldt mycelium inde i de døde elmestammer.

Undervejs vil der blive fortalt om træer og buske i vintertilstand, og vi skal opleve, hvordan husskaderne har fundet sig en overnatningsplads i pilekrattene i søens nordende. Måske hører vi en og anden overvintrende vandrikse give et skumringsskrig.

Vi slutter af med cowboykaffe i bålhytten, mens vinternatten sænker sig, og natuglen kanske gi’r lyd. Det er gratis at deltage i fugleturen og tilmelding er ikke nødvendig.

Mødested: P-pladsen, Ålehusvej 14a, 4160 Herlufmagle. Det er en sidevej til Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet til søen.

Husskade. Foto: John Larsen