Wozniacki skadet og ude

TENNIS Efter flere timers tennis var Caroline Wozniacki uheldig og vred om på venstre ankel, netop da kampen mod Alona Bondarenko gik ind i sin afgørende fase.

Dermed sluttede WTA-turneringen på Amelia Island for Lyngby-spilleren i anden runde.Ukrainske Bondarenko vandt første sæt 6-3, mens Wozniacki tog andet sæt med samme cifre. Og ved 4-3 til ukraineren i tredje sæt skete uheldet så for danskeren, hvorefter resten af kampen var en ekspeditionssag for Bondarenko, som vandt 6-3.-

Hun fik behandling på banen, men der var ikke rigtig noget at gøre. Hun kunne kun humpe rundt og lavede tre dobbeltfejl i det sidste parti, siger Carolines far, Piotr Wozniacki, til Ekstra Bladet.-

Nu må vi se i morgen, hvor slemt det er. Det er pokkers ærgerligt, for hun var lige ved at komme sig over sit vrid i højre ankel, fortæller Piotr Wozniacki videre fra Amelia Island.

I Australian Open vandt Caroline Wozniacki over Bondarenko.