"Det er faktisk forbavsende, at vi kan være 29 mennesker sammen, og så have det så hyggeligt…".
Alex Stohn smiler. Han bor på tredje år i seniorbofællesskabet Lyngvang i Kgs. Lyngby, og han har svært ved at finde ret mange ulemper ved at dele dagligdag med sin hustru og 27 andre i det rødmurede boligkompleks med 20 lejligheder og fælleshuset på Lyngbygårdsvej, fem minutters rask gang fra Lyngby Centrum.
Okay, beboerdemokratiet kan til tider være lidt besværligt. Hver måned holdes fællesmøde, hvor alle opfordres til at deltage. Her træffes beslutninger om alle opgaver og forhold, der vedrører fællesskabet, for eksempel havearbejdet.
"Demokrati tager tid. Vi har sagt farvel til et par, som syntes det var for besværligt. Men faktisk kan det være nemmere end hvis man kun er to. Hvis man er uenige om tingene i et ægteskab, så er det fifty-fifty. Her er der næsten altid majoritet for et bestemt synspunkt, og så er tingene afgjort," konstaterer han.
Men Alex Stohn bedyrer, at konflikterne er små. Og efter et besøg i Lyngvang i august er det da også svært andet end at tage ham på ordet: Jo, det virker til at de har det hyggeligt sammen i "Andelsboligforeningen Lyngvang", som er den formelle titel på seniorbofællesskabet.
Ideen går ni år tilbage, hvor "Seniorbofællesskabet i Det Grønne Område" blev stiftet. En gruppe modne mennesker i kommunerne nord for København gik hver især og overvejede, hvad der skulle ske, når arbejdslivet sluttede og huset og haven blev for stor. De fandt sammen i en forening, som skulle arbejde for etablering af et bofællesskab og på en tur rundt til flere borgmestre i området, mødte de størst velvilje hos den daværende borgmester Kai Aage Ørnskov i Lyngby-Taarbæk. Her var der også en ledig grund, og i 2004 var vejen banet med en lokalplan, som gav den nystiftede andelsboligforening grønt lys til at bygge på Lyngbygårdsvej.
"Som ældre frygter man at blive ensom. I et seniorbofællesskab bor man tæt på andre, som man har kendt i nogle år og har fået et tilhørsforhold til," siger Alex Stohn.
Det var ikke alle medlemmer af foreningen, som var klar, da det gjaldt. Flere sprang fra, blandt andet af frygt for at det blev for dyrt. Men i 2004 kunne pennen sættes til en aftale med en hovedentreprenør, og i december 2006 flyttede Alex, Jørgen, Tage, Inger, Edith og de andre ind på Lyngbygårdsvej.
Siden har fællesskabet stille og roligt udviklet sig, selv det på ingen måder er et kollektiv. I princippet kan man passe sig selv, blot man overholder de fælles forpligtelser, der er nedskrevet i vedtægterne.
Men de fleste deltager gerne i den månedlige fællesspisning, og jævnligt samles beboerne til sangaftenerne ved pianoet eller opera på fjernsynet i fælleshuset. Yogaholdet får også stadig flere deltagere, og flere beboere har været på ferie sammen. Aktivitetudvalget under ledelse af 81-årige Edit Torp sørger også for, at beboerne rystes godt sammen.
"Vi hjælper også hinanden. En af beboerne har lige holdt 80 års fødselsdag, og her hjalp alle vi andre til. Jeg tror, at det ligger til vores genereation at samarbejde," siger Jørgen Christiansen.
Rygtet om det velfungerende seniorbofællesskab har da også bredt sig. 30 står på venteliste, og 1. september flyttede et nyt par ind. Men Lyngvang hører gerne fra andre, som vil skrives op.
"Nye beboere skal være under 65 år, for vi vil gerne have gennemsnitsalderen ned. Vi bliver jo ikke yngre," som det konstateres henover kaffen ved Det Grønne Områdes besøg.
Læs mere på www.lyngvang.dk
