Undersøgelse: Velstand i top, velfærd i bund

I Lyngby-Taarbæk Kommune kan man glæde sig over, at velstanden er i top. På den anden sige kan man så til gengæld ærgre sig over, at velfærden er i bunden. Sådan lyder konklusionerne i en ny undersøgelse fra tænketanken Cevea, som har undersøgt de danske kommuner.

Velstand er blandt andet opgjort ved at kigge på indkomst, formue, udvikling i beskæftigelse og andelen af fattige børn. Velfærd er undersøgt ved blandt andet at kigge på normeringer i daginstitutionerne, klassekvotienter, andelen af uddannet personale, patienter uden fast læge og oplevet livskvalitet.

Kommunalforsker Roger Buch vurderer, at undersøgelsen særligt kan bruges til at vise, at lokalt selvstyre, hvor hver kommune langt hen ad vejen kan gøre tingene, som man ønsker, er “en god ting”, siger han.

“Når vi kigger rundt i landet, får borgere leveret forskellige pakker på de forskellige områder. Det er idéen med kommunerne, at det gøres forskelligt, og at man kan tilpasse sig lokale ønsker og behov. Hvis staten bestemte det hele, betød det, at vi havde samme serviceniveau over hele landet. Det ville ikke være smart, for så fik nogle for meget service og nogle for lidt,” siger han.

Kan selv betale

Undersøgelsen har dog også sine mangler, påpeger han.

“Når man kigger på klassekvotienter og faguddannet personale, bør man også kigge på borgernes behov. Man kan slippe afsted med et lavt velfærdsniveau, når borgerne ikke har så mange behov,” siger han og fortsætter:

“I har ressourcestærke borgere med høj indtægt, der betaler meget kommuneskat. Det er borgere, der har økonomiske ressourcer, så de kan betale for ting selv. Noget af det, som borgere i andre kommuner beder om hjælp til, vil jeres borgere måske ikke bede om. Borgere med høj indtægt og lange uddannelser har mindre brug for hjælp, og har de brug for hjælp, kan de selv købe det,” siger han.

– Hvorfor bliver høj velstand ikke vekslet til bedre velfærd?

“Mange borgere er selvforsynet med velfærd, fordi de selv kan betale for det, som andre får fra det offentlige. Men det er mere kompliceret, for kigger man på folkeskolen, handler det om børnene og de behov, der er. Kommuner med mange ressourcesvage familier bliver nødt til at investere i børnene, og dermed bruger man flere mandskabsressourcer kontra kommuner med mange ressourcestærke familier. Det tager undersøgelsen ikke højde for,” siger han og fortsætter:

“Det samme gør sig gældende med de ældre. Hvor ressourcesvage er de ældre? Der er klare sammenhænge mellem uddannelse og indkomst på den ene side og sundhedsproblemer på den anden side. Folk med lavere indtægt har flere sundhedsmæssige problemer. Generelt har jeres kommune ældre med færre problemer, så man skal bruge færre ressourcer,” siger han.