Underholdning på Sophienholm

Den musikalske forestilling Et hul i jorden er det første i rækken af sommeraktiviteter på Sophienholm

KGS. LYNGBY | Igen i år lægger Sophienholm smukke omgivelser til en række arrangementer hen over sommeren.

Det første i rækken er Jytte Abildstrøms Teaters forestilling Et hul i jorden, der spiller søndag den 18. juni kl. 14.

Det er familiens festdag! Der er musik og sang i luften og en spændt forventning! Men idyllen får et gok, og sangen forstummer. For der er et hul – som ikke var der før. Er der noget, der er blevet gravet ned? Eller er det måske tværtimod blevet gravet op?

Er det hele nu blot ingenting med noget udenom? Eller er det en hel masse, der gemmer på større hemmeligheder end som så?

En festlig, underfundig og musikalsk forestilling for hele familien. Lige til at nyde under den blå himmel midt i den danske sommer. sfs