Politiet roser anmelder: Opfordrer andre til at følge anmelderens eksempel

To personer kørte rundt ved Lyngholmsvej, og det fik en opmærksom borger til at ringe til politiet

Arkivfoto
Arkivfoto

Selv om Nordsjællands Politi ikke lykkedes med at følge en anmeldelse om et mistænkeligt forhold til dørs, er der alligevel ros til anmelderen.

Onsdag kl. 12.33 blev det anmeldt fra Lyngholmsvej, at to personer kørte rundt i området i en blå varevogn og muligvis spejdede efter boliger, hvor der ikke var nogen hjemme med henblik på at begå indbrud.

Patruljerne i området spejdede efter varevognen, der dog ikke blev truffet.

"Selvom den blå varevogn ikke blev udfundet, skal anmelderen have stor ros for at ringe og melde forholdet, og Nordsjællands Politi opfordrer andre borgere til at gøre det samme, hvis de skulle se noget, de opfatter som mistænkeligt," skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.