Otte måneder: Det går kun en vej for ventetiden i byggesager

Politikerne vil bruge 300.000 kroner på at finde frem til, hvor det går galt i kommunikationen mellem byggesagsbehandlerne og bygherrerne.

Ventetiden på byggetilladelser stiger med raketfart

Kommunens byggesagsbehandlingstid er en vigtig parameter for både private som offentlige bygherrer, rådgivere, entreprenører, naboer til byggerier, borgere der klager over byggeri hos f.eks. naboen og mange flere, skriver forvaltningen i dagsorden til det seneste møde i Byplanudvalget. Foto: Lars Schmidt

<p>Seneste gang vi i avisen omtalte de lange udsigter som husejere og andre byggelystne borgere og virksomheder har til at få en byggetilladelse var håbet, at man kunne nærme sig landsgennemsnittet. Med udgangspunkt i Dansk Industris tal talte vi først på sommeren om over fire måneders ventetid, som kommunen selv erkendte nok snarere var fem måneder. </p>