Et roterbart, lyserødt timeglas i stor skala og et evighedsloop af snurrende hula hop-ringe er noget af det, som besøgende vil blive mødt af, når de går tur i Gl. Holtegaards ellers meget stringente barokhave.
Det er den danske billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen, der har skabt det store værk – Looping the Hoop – som kan ses fra 14. april.
Lilibeth Cuenca Rasmussen er den første kunstner i en ny treårig udstillingstrilogi under navnet Bubbly Baroque – ny kunst i barokhaven, hvor Gl. Holtegaard har inviteret kunstnere af internationalt format til at skabe stedsspecifikke værker i den stringente barokhave.
De følgende er kunstnere bliver Nina Beier og kunstnertrioen SUPERFLEX.
Ud fra et ønske om i langt højere grad at inddrage Gl. Holtegaards barokhave som ramme for samtidskunstneriske projekter vil udstillingstrilogien BUBBLY BAROQUE de næste tre år være med til at tegne kunsthallens udstillingsprogram sideløbende med udstillingerne indenfor i kunsthallen. Kunstprojekterne både intervenerer og danner et poetiske samspil såvel som modspil, til alt det barokken og haveanlægget er gjort af,“ skriver Gl. Holtegaard i en pressemeddelelse.
Hula hop
Med Looping the Hoop sætter Lilibeth Cuenca Rasmussen et særligt fokus på begreberne tid og cyklus.
I løbet af udstillingsperioden vil der være performances, hvor timeglasset og hula hop-ringe er centrale omdrejningspunkter.
Der er gratis adgang til Gl. Holtegaards barokhave hver dag året rundt. Looping the Hoop kan ses fra april Baroque – ny kunst i barokhaven er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden. Gl. Holtegaards udstillingsprogram 2023 er støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.
FAKTA
Lilibeth Cuenca Rasmussen (f.1970) er dansk/filippinsk og bor og arbejder i København.
Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Repræsenteret blandt andet på Statens Museum for Kunst, HEART Museum of Contemporary Art, Malmö Konstmuseum og KIASMA Museum of Modern Art (Helsinki).
Modtog hun Eckersberg Medaljen 2008.
Professor på Kunstakademiet i Bergen.
I 2022 var hun med i Kunstnerkolonien på DR.
