Narkokørsel, for høj hastighed og intet kørekort

27-årig mand blev i morges anholdt og sigtet for hele tre forhold.

Foto: Kenn Thomsen

Der var tale om tre-i-en, da politiet onsdag kl. 02.06 standsede en 27-årig mand fra Birkerød på Lyngby Omfartsvej ved Virum. Manden kørte for hurtigt, og det viste sig også, at han slog ud på narkotesten.

Desuden kørte han bil uden gyldig førerret.

Manden blev anholdt og kørt på hospitalet for at få udtaget en blodprøve, så den præcise påvirkningsgrad kunne fastlægges.

peb