AF Jes Aagaard, biolog og naturvejleder, mdl. af Det Dyreetisk Råd.
NATUR Hvert efterår, når dagene bliver kortere og kolde, sker der en forvandling i Dyrehaven, hvor alle løvtræerne skifter farve fra de mange grønne nuancer til en palet af røde eller gule farver. Faktisk holder træerne øje med daglængden, så de kan nå at tabe alle bladene, inden frosten sætter ind. Selv i dette lune efterår har vi løvfald til sædvanlig tid, for træerne ved, at pludselig kan Kong Vinter banke på.
Bladende på træerne skifter farve, inden de til slut falder af.
Lad os først tænke på, hvorfor nogle træer taber deres blade før vinteren. Om vinteren vil det kræve meget energi og vand for løvtræerne at holde deres blade sunde. Så i stedet for at prøve at beholde dem, taber de fleste løvtræer deres blade og forsegler det sted, bladstilken har været fastgjort.
Hvordan hænger dette sammen med farveskift i bladene?
Blade er farvet af molekyler kaldet pigmenter. Pigmentet, der får blade til at være grønne, er klorofyl. Klorofyl er vigtigt for planter til at lave sukkerstoffer ved hjælp af sollys. I løbet af foråret og sommeren, når der er masser af sollys, omdanner klorofyl altså sollys til trævækst.
Om efteråret, når det begynder at blive koldt, holder nogle planter op med at lave klorofyl. I stedet nedbryder disse planter deres klorofyl til mindre molekyler, så som trækkes ned i rødderne og gemmes til løvspring i foråret. Efterhånden som klorofyl forsvinder, begynder andre pigmenter i bladene at vise deres farver. Det er derfor, bladene bliver gule eller røde om efteråret.
Der er andre pigmenter i bladene. Det er bl.a. carotenoider. Carotenoider er gule og eller orange. Nogle andre er de såkaldte anthocyaniner, der kun laves om efteråret. De forårsager røde, lyserøde eller lilla farver.
Så skovens fantastiske efterårsfarver skyldes med andre ord ændringer i bladenes indhold af pigmenter. Når vejret skifter, nedbryder løvtræerne alt det grønne pigment. Dette lader smukke gule, orange og røde farver i bladene komme frem i efteråret.
