Lundtofteparken fik i fredags fint besøg af Lyngby Boldklubs topspillere i forbindelse med Sundhedscentrets projekt 'Sundhed til Døren'. Projektet, der er målrettet beboerne i området, sætter fokus på at leve et sundt liv, og hvad var mere oplagt end at kickstarte projektet med en håndfuld oplagte topspillere fra Lyngby Boldklub. De blev mødt af en række entusiastiske beboerhold, som for eksempel Miniputterne, De seje tøser og Herreholdet, der alle gav udeholdet kamp til stregen.
I løbet af efteråret starter Sundhedscentret i samarbejde med tovholdere blandt beboerne forskellige sundhedsaktiviteter op i Lundtofteparken. Her vil der være mulighed for at tilmelde sig løbetræning for nybegyndere, madlavningsgruppe, gå-gruppe, fodbold for store drenge og cykelundervisning for indvandrere.