Peer Kaae er denne fredag gået de 500 meter fra sin bopæl op til Søllerød Kirke og kirkegården, hvor han har en teori om, at dobbeltmorderen er begravet. Hvem det er, må han ikke løfte sløret for, da materialet er båndlagt til år 2023.
Men i dag, 62 år efter forbrydelsen, har han et bud på løsningen af den uopklarede forbrydelse, og han peger på en morder.
Det hele begyndte, da Peer Kaae var 7-8 år, og plagede sin mormor om spændende godnathistorier.
"Det kunne jo ikke blive spændende nok, vel? Så på et tidspunkt fortæller hun mig denne uhyggelige historie om et pænt midaldrende ægtepar, der er blevet myrdet, har fået lagt stokke hen over sig og er blevet viklet ind i håndklæder og dyner. Jeg kunne ikke sove bagefter, historien gjorde et dybt indtryk," fortæller Peer Kaae, der har tilegnet bogen til sin mormor.
Han har siden følt, at mormors historie måtte have en afslutning, og hans retfærdighedssans har med jævne mellemrum fået ham til at pirke i sagen, blandt andet i tiden som Se & Hør-journalist, hvor han på de lange aftenvagter kunne læse den kulørte presses udgave af sagen i bladets arkiver.
For to år siden fik han adgang til Landsarkivet, som en af de første journalister på sagen. Her har han gang på gang været igennem papirerne og politiets mange rapporter med vidneudsagn og teorier, og han har haft adgang til en række af de effekter, som politiet fandt på gerningsstedet. Her finder han blandt andet Inger Margrethe Jacobsens notesbog, som med et telefonnummer på bageste side leder forfatteren på sporet af den person, han kalder Hr. X, og som han mistænker for mordet.
"Jeg har jagtet Hr. X på alle de københavnske kirkegårde, og så er der en, der hvisker mig i øret, at han ligger i Søllerød – bare 500 meter fra min bopæl. Og der fandt jeg hans gravsten," siger Peer Kaae, som ikke er overtroisk, men alligevel undervejs har fået så mange ledetråde, der vikler sig ind i hans eget nutidige liv, at det ligner en tanke.
"Det er lidt vildt. Ægteparret Ramdahl var de myrdedes bedste venner, og de holdt til i Søllerød om sommeren. Min havemand var under krigen med til likvideringen af en grønthandler, der drev forretning i stueetagen i ejendommen, hvor parret blev myrdet. Da jeg slog Hr. X op i telefonbogen, stod hans navn lige ud for mit. Det har simpelthen undret mig, at hver gang jeg var nået et lille stykke vej i efterforskningen, så ledte sporet til Søllerød, hvor jeg bor og altid har boet. Det er da pudsigt."
Undervejs har forfatteren skiftet syn på det myrdede ægtepar.
"Min retfærdighedssans drev mig, og jeg synes, mordet var uretfærdigt. Parret så rare ud på billederne, og hun lignede faktisk min mormor lidt. Men jeg blev utroligt skuffet, da jeg opdagede, hvordan de var. De snobbede opad. Det eneste nulevende vidne er en skøn ældre dame i Lyngby, der indvilgede i at tale med mig. Hun var den sidst kendte, der så Vilhelm Jacobsen i live, før han mødte sin morder. Hun var kontordame i samme firma. Og hun fortæller, at hun heller ikke brød sig særligt om Vilhelm Jacobsen," fortæller Peer Kaae.
Nu er bogen på gaden, og han er videre med nye projekter. Men måske skal bogen filmatiseres.
"Det håber jeg, jeg forhandler i det helt små med to allerede nu. Hvis historien bliver virkelighed, får det Flammen & Citronen til at ligne en Peter Plys-historie," smiler han.
