Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
LOKALHISTORIE I 1903 blev bygningen på Jernbanevej 16 opført til Lyngby Tekniske Skole.
Skolen var dog allerede startet i 1893. I de første år måtte man leje sig ind i lokaler på Lyngby Skole, Lyngby Private Skole og i bestyrelsesformand Niels Olsens private hjem.
Det var derfor stort, at Teknisk Skoles bestyrelse af håndværksmestre fra Lyngby i 1900 kunne rejse penge nok til at bygge sin egen skolebygning.
Bygningen kom til at koste 22.000 kr. og blev tegnet af arkitekt og lærer på skolen C.U. Dantzer. Der var seks lokaler, hvoraf de to lokaler i starten blev lejet ud til Sparekassen for Lyngby og Omegn frem til 1918. Efterfølgende var Lyngby Bibliotek i lokalerne indtil 1924.
I bygningen blev lærlinge undervist om aftenen efter arbejdstid.
I 1903 var der 84 elever og tre lærere, der underviste i dansk og regning samt i geometrisk konstruktion, projektionstegning og frihåndstegning for de forskellige fag. Eleverne var fra de forskellige bygningsfag: tømrer, murer, maler, snedker, smede og maskinarbejdere. I 1907 var der også karetmagere.
Majestætisk placering
Da bygningen blev opført, lå den i niveau med Jernbanevej, men i forbindelse med anlæggelsen af viadukten ved Buddingevej i 1920 blev Jernbanevej sænket. Derved fik bygningen sin majestætiske placering på toppen af den høje trappe.
I 1908 begyndte Lyngby Tekniske Skole at tilbyde handelsskoleundervisning. Eleverne modtog de to første års undervisning her i Lyngby, og det tredje år foregik på Købmandsskolen i København.
Fra 1931 kunne man tage hele uddannelsen i Lyngby, og i 1937 blev handelsskolen udskilt som en selvstændig skole med lokaler på Lindegårdsskolen.
Blev til ungdomsdiskotek
Den gamle bygning på Jernbanevej var i brug som Teknisk Skole frem til 1969, hvor den blev overtaget af Lyngby-Taarbæk Kommune og indrettet som ungdomsklub og diskoteket Club 16, navngivet efter adressen på Jernbanevej 16. Det var et af Danmarks første ungdomsdiskoteker med discjockey og lysshow.
I 1992 startede en gruppe unge studerende Musikforeningen Rytmetemplet, som forpagtede bygningen af kommunen og indrettede det til et spillested med rytmisk musik. I starten under navnet Rytmetemplet men det blev snart forkortet til Templet.
Bygningen ligner også et tempel med sine søjler og med en beliggenhed på toppen af skrænten.
