Helle Kirk Bækdal. Folkeskolelærer i Lyngby-Taarbæk Kommune og mor til barn i specialtilbud.
Skovledet 18. 2830 Virum
For de mange og de privilegerede og ressourcestærke borgere, som statistisk set sætter ressourcestærke fagligt velkørende børn ind i skolen, og som leverer de statistikker, kommunen bryster sig af. For disse børn er Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler rigtig gode.
Men i Lyngby-Taarbæk kommune er der, ligesom på landsplan, et stigende antal børn der har brug for et stærkt skolevæsen, der kan mere end blot levere klassisk gymnasieforberedende faglighed. Børn, der har brug for særlige rammer og specialiseret støtte i et specialtilbud. Disse specialtilbud har Lyngby-Taarbæk Kommune heldigvis. Specialskoler med meget kompetente lærere og pædagoger, som yder et fantastisk stykke arbejde. – Men! –
Min erfaring er dog desværre, at en tåbelig kommunal skolestruktur, hverken giver specialskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune eller de børn, der er indskrevet på dem, de optimale muligheder for at børnene kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt i et tempo, der passer til det enkelte barn.
Lad mig komme med et konkret eksempel: Folkeskoleloven giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbyde børn med bl.a. indlæringsvanskeligheder et 12. skoleår, dvs. et tilbud om at forlænge skolegangen for børn med iboende vanskeligheder.
Den mulighed, har Lyngby-Taarbæk Kommune af uforklarlige og uforståelige årsager valgt ikke at benytte sig af. Er det et økonomisk valg? Er det et fagligt valg? Er det et ureflekteret automatvalg truffet på baggrund af en erfaring fra tider, hvor kun ganske få børn havde det behov? Svaret blæser i vinden.
I praksis betyder det, at børn, der for eksempel har udviklet skolevægring og måske ikke har været i skole i flere år, og som samtidig har indlæringsvanskeligheder, ikke har mulighed for at få samlet den tabte læring og trivsel op, hvis de bor i Lyngby-Taarbæk Kommune. Med mindre selvfølgelig, at disse børn – med indlæringsvanskeligheder – og deres dygtige lærere og pædagoger på specialskolerne formår at indhente alt det tabte på meget kort tid. Jeg tænker, det vil være en utopi!
Disse børn kan ikke få forlænget deres skolegang, fordi Lyngby-Taarbæk Kommunes kommunalbestyrelse har besluttet ikke at udbyde et 12. skoleår for nogen som helst. Det er en del af kommunens skolestruktur, hedder det.
Det er ellers en mulighed, som man har i mange de omkringliggende kommuner, som Lyngby-Taarbæk Kommune gerne sammenligner sig med, når det fx kommer til karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver og fortællingen om gode skoler.
Kan det virkelig passe, at en kommune, som slår sig op på at have Danmarks bedste skoler, kun har de bedste skoler for nogle af kommunens børn? Det fordrer i hvert fald ikke lige deltagelsesmuligheder for alle børn i kommunens skolevæsen.
Kan det virkelig passe, at kommunens specialskoler skal speedundervise børn, som har indlæringsmæssige udfordringer, og som ofte også har skoleår bag sig med lange perioder med ufrivilligt skolefravær?
Kan det virkelig passe, at man blot skal rykke få kilometer væk til en anden kommune for at kunne få et bedre tilbud til sit barn, fordi der her udbydes 12. skoleår for de børn, der har behov for det?
Hvis årsagen til ikke at udbyde 12. skoleår for nogen som helst er økonomisk, så tror jeg, at en økonomisk analyse hurtigt vil vise, at det kommer til at koste kommunen langt flere penge at fortsætte med at lukke øjnene for den stigende mistrivsel blandt børn og unge, som har brug for at gå i skole i mere end 11 år, end det vil koste kommunen at lade disse børn fortsætte i et 12. skoleår i det specialtilbud, de er blevet visiteret til.
Men det økonomiske argument er slet ikke det vigtigste. Det vigtigste må være, at Lyngby-Taarbæk Kommunes ambition om at have de bedste skoler gælder alle kommunens børn.
