Lyngby-pige på landsholdet

Isabella Romani fra Lyngbys talentfulde pigeårgang 1994 er blevet indlemmet i den bruttotrup, som skal udgøre grundstammen på det kommende DBU U15-landshold.

14-årige Isabella, eller i daglig tale Isa, har i to omgange spillet fodbold i Lyngby Boldklub. Først startede hun som miniputpige sammen med sin tvillingesøster Sabrina, men oprykningen til lilleputpige var for stor en mundfuld, så Isa forlod desværre klubben. Men efter et års tid vendte Isa tilbage til holdet, og hun har nu spillet i 1½ år i klubben.

Isa er en teknisk dygtig spiller, som med sine snævre driblinger og gode sparketeknik kan drille ethvert forsvar.