Mandag aften blev budgettet 1. behandlet i Lyngby-Taarbæks kommunalbestyrelse. Og i udgangspunktet lignede det et møde som alle andre. Eneste ændring var, at Jørn Moss med sin nyvundne status af løsgænger var flyttet fire pladser til højre væk fra sine tidligere partifæller De konservative.
Behandlingen af budgettet indebærer, at hvert af de repræsenterede partier i kommunalbestyrelsen holder en budgettale. Og da alle partier og løsgænger Jørn Moss var kommet med deres udlægning af den kommunale økonomi stod det klart, at det ikke var muligt at skabe et flertal for borgmesterens spareforslag på specialområdet.
Flertallet var enige om, at det var nødvendigt at se på området og undersøge mulighederne for at nedbringe udgifterne, men at de de 10 mio. kr. over halvandet år var alt for vidtgående, og at besparelser på netop dette område bør ske efter grundige overvejelser og med en længere tidshorisont.
På den anden side var alle partier også enige om, at det er nødvendigt at få vedtaget et budget med en hvis økonomisk buffer, så man ikke havner i den samme svære økonomiske situation i fremtiden, men opnår et vist økonomisk råderum. Hvor stort det råderum skal være er der dog delte meninger om, og bl.a. De konservative syntes, at det var en lidt håbløs logik at skære voldsomt på børneområdet for så til næste år, at kunne komme med et lille plaster på såret.
SF fastholdt fortsat, at en mindre skattestigning er vejen ud af de kedelige besparelser, og den havde de rent faktisk støtte til fra Socialdemokraterne, men 8 er som bekendt ikke nok til at etablere et flertal i en kommunalbestyrelse, der tæller 21 medlemmer. Og forslaget blev blankt afvist af de resterende partier.
Borgmesteren noterede sig, at budgetudspillet på specialområdet ikke havde den fornødne støtte, og understregede igen at hans budgetforslag netop var ment som et oplæg til forhandling og ikke en færdig løsning. Og forhandling bliver nødvendigt. Venstre selv sidder kun på 6 mandater, og der skal findes yderligere fem for at budgettet kan vedtages. I sin budgettale lagde Borgmesteren også vægt på, at han ønskede det bredest mulige forlig.
Dermed blev aftenens forhandlinger skudt i gang. Det blev dog en kort affære for SF, der måtte forlade forhandlingerne inden de reelt var kommet i gang.
