Den 24. februar startede krigen i Ukraine.
Karen Ellemann fulgte chokeret med i den russiske invasion af Ukraine, der på en nat forandrede livet for millioner af ukrainere.
At der pludselig var krig igen i Europa, gav hende en følelse af afmagt.
”Det var så forfærdeligt og frustrerende at følge russernes angreb på helt uskyldige mennesker, og jeg tænkte straks, at jeg også ville hjælpe helt privat, men hvordan? Hvad kunne jeg gøre?”
Da hun så, hvordan ukrainske kvinder og børn flygtede ud af landet, skrev hun til
Lyngby-Taarbæks Kommunes hjemmeside, hvor der var et link til folk, der ville stille en bolig til rådighed.
”Jeg skrev, at min familie og jeg kunne tage imod flygtninge fra Ukraine. Vi har plads efter vores børn er flyttet hjemmefra,” fortæller Karen Ellemann, og modtog blot en kvittering fra kommunen.
To uger og så til Holland
Tilbage i marts havde Karen Ellemann stadig intet hørt, og derfor var det helt tilfældigt, at hun på sit ugentlige yogahold i Lyngby mødte en kvinde fra Ukraine, der kendte en mor, der var flygtet med sin datter på 14 år. Kort derefter flyttede de to ind i det lille anneks, som Karen Ellemann kunne tilbyde ved siden af sit hus. Her var der eget bad og et lille køkken.
Først i sidste uge modtog Karen Ellemann en mail fra Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor de takkede nej tak til hjælp, fordi de selv kunne indkvartere de 207 flygtninge lokalt, som Lyngby-Taarbæk havde modtaget fra Ukraine.
Ankom med hund og kat
Den ukrainske mor og datter boede tre uger hos Karen Ellemann og hendes familie, hvorefter hun rejste videre til Holland, fordi hendes søn var studerende der.
Så tog Karen Ellemann kontakt til ’Aid Ukraine Denmark’, en NGO, der hjælper ukrainske flygtninge.
”Jeg skrev på hjemmesiden, at jeg kunne tilbyde en lille bolig. Tre timer senere blev jeg ringet op og gennemgik et længere interview om min boligsituation, og spørgsmål om, hvordan jeg ønskede at hjælpe. Til slut blev jeg spurgt, om jeg ville hjælpe en med kæledyr. Det ville jeg gerne,” fortæller Karen Ellemann og ser kærligt ned på sin hund Nelson.
I slutningen af marts mødte Karen Ellemann den 36-årige, Alla Bereket på Klampenborg Station. Alla Bereket boede dengang midlertidigt i et sommerhus i Ølsted ved Frederiksværk og havde fået en midlertidig opholdstilladelse.
”Min udfordring var, at jeg havde medbragt min hund og kat. Derfor havde jeg svært ved at finde et sted at bo, for dyr var ikke tilladt på mange bosteder,” fortæller hun og tilføjer, at hendes sidste forsøg på at få hjælp var at kontakte samme NGO, som Karen Ellemann også havde skrevet til.
”På den måde blev hendes hund og kat vores forbindelse. Jeg har selv hund. Vi bor lige op til en hundeskov, hvor hunde må løbe frit. Lige imellem Dyrehaven og havet, og vores hunde leger sammen, selv om Allas hund tydeligt er påvirket af krig og gemmer sig,” forklarer Karen Ellemann og ser ned på Masha, der har halen mellem benene og virker meget sky.
Du skal ud, sagde hendes far
Alla Bereket er 36 år og eneste datter af forældre, der bor tæt på Odessa. Hendes far er tidligere militærmand, og han vidste, at hans datter af sikkerhedsgrunde måtte rejse ud af Ukraine hurtigst muligt efter krigen startede.
Desuden er netop Odessa hårdt ramt af krigen på grund af sin strategiske placering som havneby ved Sortehavet.
Alligevel smiler Alla Bereket ofte under interviewet.
”Jeg har fået det meget bedre efter jeg er flyttet ind hos Karen, men jeg har været meget stresset. På en måde hjælper det mig at håndtere den stress, jeg har fået under krigen, ved at smile og forsøge at tænke positivt,” siger hun stille.
Vi sidder lidt uden at tale. Så fortæller hun om den bro, der blev bombet, som hun krydsede for at komme ud af byen. Og om hendes mor, der har sendt et billede af sin have, hvor der i baggrunden er bomber, der sprænger og sender skyer op i luften.
Krigen står i skærende kontrast til Karen Ellemanns harmoniske have, hvor vi sidder ved et havebord og drikker rabarbersaft.
Imens fortæller hun om konstante bombeangreb, skud og sirener. Nu hører hun alle lydene, når hun taler med sine forældre, der stadig bor i krigszonen.
Krigen er langt væk, men ikke i tankerne
Hun er stærk. Hun taler engelsk. Hun var stresset, da hun ankom, men at flytte ind hos Karen Ellemann har givet hende ro. Det, at bo op af skoven, giver energi.
Havet. Skoven. Haven. Det hele står i diametral modsætning til den virkelighed, der foregår netop nu i Ukraine.
Karen Ellemann har lige været tre uger i Nordjylland. På ferie. Lige om lidt skal hun over til Alice Vestergaard, hendes papmor, og fejre hendes 85-års fødselsdag med en familiefrokost.
”Vi har travlt lige som alle andre, men det kræver ikke ret meget at give Alla et sted at bo. Ud over bolig vil vi også gerne hjælpe hende i gang med at få et liv, hvor hun kan forsørge sig selv,” siger Karen Ellemann.
De magiske hænder
Alla Bereket har indtil nu troet, at opholdet i Danmark var midlertidigt, men har indset at krigen ikke stopper foreløbig. Derfor har hun netop fået sit eget lokale hos Human Copenhagen, hvor hun kan udfolde sin ti-årige viden med sit arbejde med kropsterapi. Hendes sessioner er en kombination af teknikker fra områder som osteopati, kinesiologi og andre ældgamle teknikker.
”Jeg har magiske hænder,” forklarer Alla Bereket lidt undskyldende, men bliver hjulpet på vej af Karen Ellemann.
”Alla er alt for beskeden, og jeg vil udfordre hende til at tænke som en forretningskvinde. Indtil nu har hun boet gratis og fået doneret en massagebæk, men med tiden skal hun lære at tjene sine egne penge og blive uafhængig. Det vil jeg meget gerne hjælpe hende med, for det kan være svært at gøre i et helt nyt og fremmed land,” siger Karen Ellemann og lyder lidt skrap, men der er smil bagved ordene.
For indtil nu har Alla Bereket sendt alle sine penge hjem til sine forældre i Ukraine.
”Jeg investerer i mit land og i militæret. Vores mænd har brug for udstyr, tøj og vanddunke. Mit folk har mistet deres hjem. Mine forældre er blevet vant til angreb, og i den sammenhæng får penge kun værdi, hvis de kan bruges til at kæmpe for,” siger den ukrainske kvinde med et beslutsomt blik.
Der er igen stille ved havebordet. Karen Ellemann siger så:
”At åbne op for Alla har været en øjenåbner, og vi har fået et venskab. Denne forfærdelige krig er så tæt på os på alle måder og viser os, at vi skal hjælpe, hvor vi kan.
Fakta
Karen Ellemann og Alla Bereket fik kontakt til hinanden via Aid UkraineDenmark.
Karen Ellemann er medlem af Folketinget for Venstre og bosiddende i Taarbæk.
Alla Bereket er 36 år har etableret sig som behandler hos HUMANCopenhagen, der ligger på Rosenvængets Allé 7B, København Ø.
