For cirka et år siden var der glæde blandt flere politikere over, at seneste tilsyn viste, at der var sket forbedringer i hjemmeplejen. Samtidig blev det dog understreget, at man forventede, at forbedringerne fortsætte.
Seniorrådet påpegede i den forbindelse, at hjemmeplejen stadig havde væsentlige mangler. Blandt både politikere og Seniorrådet var der en forventning om, at særligt medicinhåndteringen blev forbedret.
I sidste uge kunne Det Grønne Område fortælle, at medicinhåndteringen ikke er blevet forbedret, og at det fortsat er det område, hvor det står værst til.
Men ikke nok med det. En sammenligning med sidste års tilsyn viser, at dokumentationen er blevet væsentligt dårligere bedømt i det seneste tilsyn, mens man også vurderes dårligere på fem andre områder.
Hjemmeplejen vurderes på otte forskellige områder med en karakter fra nul til fem. Kommunen har besluttet, at der skal lave en handlingsplan for forbedringer, hvis et områder får tre eller derunder. Det betyder, at kun et enkelt område – organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde – ikke skal have udarbejdet en handlingsplan efter seneste tilsyn.
“Det er også bedrøvelig læsning. Det samlede tilsyn er bedrøveligt, og det er bedrøveligt, at trods yderligere fokus er der ikke sket markante forbedringer, tværtimod,” siger Seniorrådets formand Claus Colding-Jørgensen.
“Den samlede vurdering er ikke imponerende. Men jeg vil også tilføje, at der gøres noget. Det må være svært at være ledelse for hjemmeplejen med det pres, der er, for at blive bedre, og så under de vilkår, de arbejder, blandt andet med problemer med rekruttering af medarbejdere,” siger Ældre Sagens Poul Andersen og tilføjer:
“Flere steder i tilsynets anbefalinger skriver man, at ledelsen skal fastholde indsatsen og et målrettet fokus. Det er en anerkendelse af, at der arbejdes med det. Men der skal mere til.”
Seneste tilsyn
Sidste års tilsyn
Bekymring over medicinhåndtering
Særligt medicinhåndteringen bekymrer Ældre Sagen.
“Den største bekymring er stadig medicinhåndteringen, som ikke er blevet bedre. Det giver anledning til bekymring, for der er tale om patientsikkerheden. Udvalgsformanden har anbefalet at prøve at fremme dosisdispensering, og det vil vi også anbefale, at man gør brug af i så høj grad som muligt,” siger Poul Andersen.
Om medicinhåndteringen lyder det fra Seniorrådet:
“Vi bakker fuldt op om, at kommunen lægger pres på de praktiserende læger for at lave en god aftale om at overlade dosisdispenseringen til apotekerne. På den måde frigøres der sygeplejeressourcer til plejen, og det er ikke et uvæsentligt antal ressourcer, der frigøres. Derudover øger det sikkerheden for, at det er den rette medicinering, der foretages,” siger Claus Colding-Jørgensen.
Plads til forbedringer
Hos Ældre Sagen har man også fokus på dokumentationen, som på et år er gået fra karakteren fire til to.
“Jeg har fokus på dokumentationen, og den er blevet decideret dårligere, og det er problematisk. I tilsynsrapporten skriver man, at det er et øjebliksbillede, og man skal altid tage forbehold, men det er alligevel problematisk, at man falder fra fire til to,” siger Poul Andersen, som også mener, at der er plads til forbedringer, når det kommer til den personlige pleje og den praktiske hjælp, som får karakteren tre.
“Den personlige pleje og praktiske hjælp er uændret, og borgerne melder både om positive og negative ting. Borgerne oplever, at hjælpen svarer til deres behov, men ni af de adspurgte siger, at der er udfordringer, fordi der er så mange forskellige medarbejdere og vikarer. Så der er også plads til forbedringer her,” siger han og og tilføjer:
“For en velstillet og veldrevet kommune som Lyngby-Taarbæk bør tre ikke være målet, det bør være fire eller fem. Det tror jeg også, at det er,” siger han.
Ansvar og forbedringer
Hvem der bærer ansvaret for, at hjemmeplejen er blevet vurderet dårligere er hverken Seniorrådet og Ældre Sagen meget for at gå for meget ind i. Ældre Sagen siger:
“Det er nok en blanding mellem ledelsesindsats og hvad der stilles til rådighed af politikerne. Men jeg vil ikke gå nærmere ind i det,” lyder det fra Poul Andersen.
“Det er mange steder, hvor det ikke hænger sammen. Der er kommet øget ledelsesfokus, medarbejderne er vidende om, at der er fokus på deres arbejde, og alle gør en indsats for, at der sker ændringer. Men det er svært at få dem gennemført og få omsat til daglig praksis,” siger Claus Colding-Jørgensen og giver sit bud på, hvordan man skaber forbedringer.
“Kommunen kunne overveje at lave en årsag-virknings-analyse på hele området, så man eventuelt kan afdække de grundlæggende problemstillinger og udfordringer. Ved at gøre det kunne det måske afdække nogle forhold, man kunne bruge til noget,” siger han og tilføjer:
“Man er i gang med at lave små selvstyrende teams, hvor man giver mere ansvar til medarbejderne, fordi man håber på, at det giver bedre løsninger. Den udvikling kunne man sætte yderligere tempo på. Man er i gang med at lægge det om, men det er stadig et opgør med minut-tyranniet.”
Poul Andersen mener ikke, at det er Ældre Sagens opgave at komme med løsningsforslag.
“Det er dem, der har forstand på det, der skal komme med svar på det. Der er allerede sat fokus på rekruttering og fastholdelse, og det er en utrolig vigtig del af det. Vi kan ikke kræve noget, men vi kan have forventning om, at der kommer forslag fra politisk hold om, hvad der kan gøres,” siger han.
