Af Eigil Saxe, sognepræst i Christianskirken og provst i Kgs Lyngby Provsti
Februar og fastelavn hænger sammen. Ja, fastelavnsfesten nærmer sig. Snart må vi igen slå katten af tønden i kampen om at blive kattekonge og kattedronning.
Kattekonger er mest til for sjov. Men når det virkelig gælder, rækker kattekonger og -dronninger ikke til, fordi der kaldes på globalt lederskab.
Når verden går amok, som vi for eksempel ser det med krigen i Ukraine, kræver det, at vi ikke lukker os om os selv, men står skulder ved skulder i modstand mod gale mænd og kvinder. I den situation er der nogle, som mener, vi har brug for en stærk mand.
Er det mon det, vi har brug for? En stærk person, der kan tage beslutninger på samfundets vegne. Eller har vi snarere brug for globalt broderskab? At vi står skulder ved skulder?
Hvad er globalt broderskab?
Lederen af et fælleskirkeligt kloster i Frankrig har fingeren på pulsen hos tusindvis af unge fra Europa og hele verden, der hvert år besøger det åbne klosterfælleskab. Han oplever et ønske om at krydse grænser i stedet for at sætte grænser mellem mennesker. Han peger på behovet for globalt broderskab.
Det er solidaritet med fattige og undertrykte. Der skal være plads til de små iblandt os. Syge mennesker og andre i mistrivsel, som fyldes af en mere eller mindre diffus angst for fremtiden, klimaet eller andet, der opleves som en trussel.
Er det ikke kun naive mennesker, der tror på globalt broderskab?
Alverdens ondskab kan tage håbet fra mennesker. Frygten kan sætte sig dybt i sind og tanker, så vi viger tilbage fra at engagere os i freden og tilliden mellem mennesker. Ja, det virker som om, det kun er naive mennesker med troen på menneskelig tillid i behold, der ser behovet for globalt broderskab.
Kunstmaleren Maja Lisa Engelhardt nægter at lade tidens kriser styre sit liv. Den bedste måde at blive et lykkeligt menneske, siger hun, er at sætte sig ned og lære at være tavs og give plads til øjeblikket.
Coronaperioden har åbnet manges øjne for, hvor vigtig naturen er for os. Naturen har så meget at give os, peger hun på.
Hvor kan man finde håb?
Maja Lisa Engelhardt finder sit håb i, at hun kan sætte sig ned og folde sine hænder og bede Fadervor. I slutningen af denne hjertebøn siger vi ”dit er riget og magten og æren i evighed.” Det er smukt, og der er håb forbundet med, at der er noget ud over mig selv, siger hun, der har en afgørende betydning i mit liv.
I bønnen Fadervor kan man mærke hjertet slå i takt med sansen for globalt broderskab: Alle mennesker er bundet sammen af et tillidens bånd, der er stærkere end krig og frygtens våben.
Ja, det er godt at løfte blikket og ”se til himlens fugle og markens liljer”, som Jesus enkelt taler om.
God fastelavnsfest!
