SØLLERØD | Det sammenspillede 10 mands orkester med sangerinden Anne Kramme har altid trukket fulde huse i jazzkredse.
Årsagen hertil er givetvis den meget dansevenlige, swingende musik hentet fra Count Basie, Duke Ellington, Quincy Jones og Ray Charles repertoire, som bliver spillet veloplagt med drive og glød i lækre arrangementer.
Leonardo spiller selv altsaxofon og plejer også at synge nogle numre. Samtidig formår bandet at skabe en festlig atmosfære.
Jazzklubben holder generalforsamling kl. 19, og alle medlemmer er velkomne til at komme og drøfte bl.a. klubbens repertoire.
Dørene åbner fredag den 7. marts kl. 20 til Kælderteatret på Nærum Skole, Fruerlund 7.
Sæsonens sidste arrangement bliver den 4. april med Billy Cross Trio.
Yderligere oplysninger om klubben findes på hjemmesiden www.sollerodjazzklub.dk og evt. hos formanden Jens Bruhn, tlf. 45561290, eller Povl Kyster, tlf. 45894198.