Klanen Kunkel kunne man fristes til at kalde familien Kunkel fra Virum/Sorgenfri, hvor stort set alle familiemedlemmer er født, bor, går eller har gået i skole. Og nu også driver forretning. I hvert fald to af dem. Nemlig Charlotte Kunkel og hendes datter Camilla Kunkel, der har strikkebutikken Knit&Nurse på Grønnevej i Virum.
Garnet binder familien sammen
Charlotte og Camilla Kunkels strikkebutik Knit&Nurse i Virum er et familieprojekt. Men også et projekt, hvor de to kvinder med kurser og sociale arrangementer åbner dørene for andre strikkeentusiaster.
