Gågade-hat

DEMONSTRATION | Ingen kan nu være i tvivl om, at driftschefen for restaurant Bjælkestuen og Post-Pub'en, Carsten Bak Sørensen, er glad for idéen om at gøre Lyngby Hovedgade til permanent gågade.

Han har netop skaffet et ikke ringe antal hatte hjem, hvorpå der står: 'Post-Pub for gågade'.

"Jeg ved godt, at der er delte meninger om dette gågadeforsøg, men vi synes, det er en super god idé. Vi tror på, at tiltaget i længden vil skabe en hyggeligere atmosfære i Lyngby Bymidte og dermed tiltrække flere besøgende," siger Carsten Bak Sørensen.

Hattene ligger til fri afbenyttelse for gæsterne i resturanten og pubben.