Louis Nielsen i Lyngby har fået ny chefoptiker og medejer af butikken. Fremover vil Lean Vu Nguyen sætte retningen for det optiske arbejde i butikken og drive den sammen med medejer og butikschef Jette Bergdahl
"Det bliver en god udfordring at drive og udvikle fagligheden i Louis Nielsen-butikken i Lyngby, og jeg glæder mig rigtig meget,“ siger den nye chefoptiker og medejer Lean Vu Nguyen i en pressemeddelelse.
Han er 40 år, har været i Louis Nielsen i 19 år, og de seneste syv år har han været medejer af og chefoptiker hos butikken i Næstved. Den 1. marts startede han i samme rolle i Lyngby.
Så nu er huset i Næstved solgt, og familien, der også rummer Leans kone og to børn på 5 og 8 år, rykker snart til Rødovre for at komme tættere på Lyngby.
Hans nye kompagnon i Lyngby-butikken Jette Bergdahl er ikke helt ny for ham.
“Jette og jeg har kendt hinanden i mange år gennem Louis Nielsen-netværket. Vi tænker ens og har de samme ønsker for butikken, og det er en god start, siger Lean Vu Nguyen.
Butikschef Jette Bergdahl er også glad for at indgå i et nyt samarbejde om butikken:
"Lean og jeg ønsker at være Lyngbys foretrukne optiker og give kunderne den bedste service. Derudover har vi begge et højt energiniveau, som jeg håber, vil smitte positivt af på vores kolleger, siger hun med et smil.

Med to nye kolleger på holdet ud over Lean Vu Nguyen har butikken nu 15 faste medarbejdere og nogle timeansatte derudover, fortæller Jette Bergdahl.
"Så vi er godt rustet til et travlt forår i butikken,“ siger hun.
Steff
