Drik vin til: Fyraftens-foredrag i morgen om de aktulle planer for byggerierne på DTU

Hvad har de egentlig gang i ude på DTU? Og hvordan vil de tænke Campus ind i resten af byen? Den 28. februar kan du komme med til det første af en række foredrag med titlen Viden & Vin

FOREDRAG Lyngby Campus er lige nu i gang med en rivende udvikling af de fysiske rammer, hvor studieboliger og nye forskningsfaciliteter skyder op i området. Men det er ikke bare de ansatte og studerende, der skal have glæde af de nye tiltag, der bliver også gjort meget ud af de rekreative rammer, så det også bliver en oplevelse for naboerne at gå en tur på Campus. Den 28. febriar inviterer Vidensbyens netværk for kommunikation til det første foredrag med den overordnede titel "Viden & Vin".

Her kan du fået et indblik i udviklingen på DTU de kommende år – En udvikling, der både byder på store byggerier, hyggelige små oaser og masser af gangstrøg og cykelstier, som skal forbinde campus på kryds og tværs og med de omkringliggende områder.

Det er projektchef Ina Borup og driftschef Anders B. Møller, der fortæller om henholdsvis udviklingen af campus og DTU smart campus initiativer. Campusdirektør Jacob Steen Møller vil også være til stede.