Det drejer sig om mennesker

Hjemmehjælperen, læreren, vennen eller postbudet? Nordea i Holte ønsker at hædre en person, der gør noget særligt for andre

HOLTE | Nordea i Holte ønsker af hædre en borger fra den gamle Søllerød kommune eller Virum, der har gjort eller gør noget særligt for andre.

"Vi vil gerne give et beløb til en person, der lever op til vores motto: Det drejer sig om mennesker," siger bankbestyrer fra Nordea i Holte Leif Sonne Mortensen.

Derfor opfordrer han til, at alle kigger sig om efter en medborger, der virkelig fortjener en erkendtlighed

Det kan være postbudet, der altid leverer posten til tiden – og med et smil. Eller hjemmehjælperen, der i al slags vejr knokler af sted på cyklen for at hjælpe borgere, der har behov for hjælp. Eller politimanden, eller læreren, eller veninden, eller…

Hos Nordea på Holte Stationsvej kan man hente en instillingsblanket. Men man er også velkommen til at sende et brev til banken. Husk både eget navn, samt navn på den, man ønsker indstillet. Fristen for indlevering er torsdag den 26. marts kl. 10. Allerede to dage efter, nemlig den 28. marts træder dommerne sammen og den 4. april offentliggøres vinderen, offentliggøres navnet på vinderen. I udvalgskomitéen sidder direktør Hanne Nielsen fra Det Grønne Område, advokat Maj Britt Rieck Sørensen, ejendomsmægler Peter Schmidt samt bankbestyrer Leif Sonne Mortensen fra Nordea Holte.